Kartellet
Køkken: Belgisk, Burger, Dansk, Italiensk
Område: Frederiksberg
Allégade på Frederiksberg summer af liv fra de mange restauranter og cafeer, der ligger tilbagetrukket fra alléen. Tæt på Betty Nansen Teatret og Aveny T og lige overfor Riddersalen finder du Kartellet.
Indretningen er lys, moderne og imødekommende. Indendørs er der både hyggelige to-mandsborde til veninderne og langborde til den store familie, der vælger at samles nogle timer omkring den store buffet.
Når solen skinner fordobler restauranten sin størrelse. Der kan let sidde 100 gæster udenfor under det hvide sejl, der er spændt ud omkring kastanietræet for at skåne mod voldsom sol eller faldende dug - og man kan blive siddende længe, for så snart det bliver køligere, bliver gasvarmerne tændt.
Hver weekend bydes der på tag-selv-brunch mellem klokken 10 og 15, og her er der livlig formiddagssummen blandt bordene.
Menukortet byder f.eks på klassisk clubsandwich, Kartellets burger eller nachos. Wok-retterne med kylling, okse eller reje og den specielle woksauce er populær. Hertil kommer et pænt udvalg af italienske pastaretter.
Vinene er fra Chile, Californien, Italien, Australien og Frankrig, og flere af dem kan smages ved at købe et enkelt glas.
Ølkortet er mangfoldigt med et stort udvalg af hvedeøl og udenlandke flasker fra Belgien, Mexico, USA og Tjekkiet.
Det er en god idé at bestille bord, for der er som regel mange gæster på Kartellet
















